Menu

Østmøn FK går i "Lyserødt"

image
Jannie Milo
23. september 2018 kl. 10:57
Lørdag den 6/10 støtter klubben op om LYSERØD LØRDAG

Østmøn FK inviterer jer til “Lyserød Lørdag” på Østmøn Stadion d. 6 Oktober, hvor vi sammen skal hjælpe med at få samlet nogle penge sammen til Kræftens Bekæmpelse.

Klubben vil denne dag sælge kaffe og kage, som altsammen vil gå til Kræftens Bekæmpelse.
Vi vil derfor også bede om jeres hjælp, så der kan blive bagt nogle lækre kager, som kan blive solgt til et godt formål.

Udover salg af kager og kaffe, vil der også være et ringlotteri, hvor overskuddet også vil gå til dagen formål.
Derfor vil vi blive meget taknemmelige for donationer af diverse præmier, som kan bruges til lotteriet.

Hvis man har lyst kan man også donere penge direkte til klubben, som vil blive lagt i den samlede pulje, som bliver overført til Kræftens Bekæmpelse.

Begge hold spiller hjemme denne dag og man vil derfor kunne donere penge på henholdsvis mål eller sejr. Beløbet bestemmer I. Men det kunne f.eks. være 5 kr per mål scoret af de 2 hold.

Seniorholdene vil i samme anledning donere et aftalt beløb pr. mål som bliver scoret i kampene.

Serie 4 starter dagen kl. 13.30 hvor de tager imod Næstved IF.
Efter denne kamp tager serie 5 imod Mern UIF kl. 15.30.

Donationer kan meddeles her på begivenheden eller på e-mail/SMS til nedenstående.

E-mail: Lenebb@mail.dk
Telefon: Lene Bertelsen (30271961) eller Jannie Larsen (30702862)

Donationer modtages via MobilePay på: 59553
Husk at skrive “Lyserød Lørdag” i overførslen.

Lad os alle stå sammen og få samlet nogle penge sammen.

Support your local team!

#lyserødlørdag
#kræftensbekæmpelse
🔴🔵🔴🔵🔴🔵🔴🔵🔴🔵🔴🔵🔴🔵🔴🔵

Luk